Ryder Cup optakt: Kæmpe analyse af årets golfbegivenhed

Så bliver det ikke større! De 12 bedste fra Europa og de 12 bedste fra USA tørner sammen i den største golf-begivenhed, der findes. Alle fordomme om golfklap, hvisken, små tip med kasketten og kedsommeligt lange runder kan godt pakkes langt væk. Her snakker vi slagsange, buh-råb, team-spirit, vilde jubelscener og stor spænding, når den 42. udgave af Ryder Cup spilles i Frankrig fra på fredag. Og for os danskere bliver det nærmest episk at følge Storebjørn og Lillebjørn i deres kamp for at forsøge at vinde trofæet tilbage til Europa og lukke munden på de overlegne amerikanske favoritter. Læs den store Ryder Cup optakt af Jesper Asbirk her.

Ryder Cup spilles ugen efter Tour Championship, der markerer afslutningen på den amerikanske PGA Tour sæson. 17 af de 22 Ryder Cup spillere var til start, og langt hen ad vejen var de seks europæiske repræsentanter deres amerikanske modspillere overlegne - Woods naturligvis undtaget. Det blev i sidste ende også Justin Rose, der høstede de 10 millioner dollars for den samlede FedEx Cup-sejr med en birdie på det allersidste hul, men alligevel mener jeg, at amerikanerne, i Ryder Cup-sammenhæng, fik vendt momentum og kommer styrket ind til årets største golfbegivenhed. Mere om det senere...

I første omgang skal der lyde et stort tillykke til Tiger Woods, der vandt Tour Championship "Wire to wire" og fuldendte et af de mest bemærkelsesværdige comebacks i golfhistorien og sportshistorien generelt. Jeg tror, der er meget få mennesker på planeten, der ikke havde afskrevet ham som vinder igen, da det så sortest ud, hvilket gør, det han gjorde i sidste uge, til noget helt specielt. En sjælden gang i mellem opstår der momenter, hvor man er nødt til at læne sig lidt tilbage og anerkende, at nogle mennesker er ekstraordinære. Det her var ikke bare endnu en sejr i hans i forvejen store samling. Han er tilbage, og han bliver naturligvis en nøglespiller til Ryder Cup.

Men det amerikanske hold er i den grad på udebane. Banen i Frankrig er godt kendt af alle de europæiske spillere, og den vil være sat op til at passe dem bedst muligt. Samtidig er det historisk set hele 25 år siden, at amerikanerne vandt på udebane - det er altså fem hjemmesejre i træk til europæerne - og statistisk set er det i nyere tid (siden '79) kun lykkedes for det gæstende hold at vinde seks af 19 matcher.

Har du brug for at få en fornemmelse for den Ryder Cup’ske stemning, der (i golfsammenhæng) når et uhørt højt niveau, så tag et kig på et Bubba Watson og Ian Poulters lille battle fra Medinah i 2012:

Odds på Ryder Cup 2018

Der ikke rigtig tvivl om favoritværdigheden. Amerikanernes hold er spiller for spiller ganske skræmmende med bunker af major-sejre og titler i det hele taget. Således ser hovedmarkedet ud for Ryder Cup:

Europa	Uafgjort	USA
2,30	13,00	1,95

Ryder Cup odds er seneste opdateret den 26. september kl. 20.45.

Det taler for Team Europe

• Kun seks af de sidste 19 gæstende hold har formået at vinde på udebane.
• USA har ikke vundet i Europa de sidste fem gange, de har været på besøg.
• Europæerne har kæmpestor turneringserfaring med Le Golf National, modsat USA der kun har tre spillere, der har spillet her hver én gang før.
• Banen kræver desuden i højere grad strategi, præcision og skarphed omkring greens, hvilket det europæiske hold har flere spillere, der mestrer.
• Europa har gennem de sidste to årtier haft en stor styrke i foursomes, og kan de fortsætte den trend, har de gode chancer for at vinde.
• Team Europe har Ian Poulter!

Det taler for Team USA

• Spiller for spiller er det amerikanske hold noget stærkere.
• Tiger Woods' sejr i søndags i Tour Championship bør give hele holdet inspiration. 
• Mange af de unge spillere på holdet har givet en ny og bedre fornemmelse af sammenhold og teamspirit.
• Amerikanernes generelt mere aggressive og langtslående spillere kan give holdet en fordel, hvis de formår at dosere det korrekt på den krævende bane.
• Amerikanernes tre rookies, Finau, Thomas og Dechambeau er om muligt endnu stærkere end europæernes ditto, og tilfører holdet en fordel i bredden.
• Team USA har Patrick Reed!

De fleste puntere og eksperter rundt omkring er enige om én ting: Det bliver tæt! Jeg har svært ved at være uenig i det, og alene af den grund retter min opmærksomhed sig mod en eventuel værdi på Europa. Jeg tror også, at der falder flest penge på Europa i de sidste dage op til starten, så holder du mig en pistol for panden og beder mig vurdere, hvor værdien skal findes på 1X2-markedet, må jeg pege på hjemmeholdet. Personligt holder jeg mig dog fra spil på dette marked for at koncentrere mig lidt mere om specialmarkeder.

Team Europe Ryder Cup optakt

Den store danske kaptajn for det europæiske hold, Thomas Bjørn, var for udenforstående måske ikke det oplagte valg som kaptajn i første omgang. Fraværet af majorsejre er det mest i øjenfaldende i den sammenhæng. Under overfladen er han dog gennem årene blevet lidt af en hjørnesten på Europa Touren, i kraft af det store arbejde han har gjort for touren blandt andet fra fremtrædende poster i diverse komiteer. 19 sejre worldwide, en plads som nr. 14 på "Carreer Money List", 3 x deltager på det europæiske hold (alle vindende) og 4 x vicekaptajn (3 af 4 gange vindende) vidner dog også om en karriere blandt de allerstørste, og for komiteen, der skulle vælge kaptajnen for det europæiske hold, var det i sidste ende en ”no brainer”.

Ændringer for udtagelsen til holdet (i høj grad iscenesat af Bjørn selv), medførte 4 Captain’s picks til årets match, og Bjørn gik med de rutinerede kræfter. Man kunne måske argumentere for, at spillere som Matt Wallace, Thomas Pieters, Rafa Cabrera Bello eller Eddie Pepperell kunne have pustet nyt liv i det europæiske hold, men Bjørn har hele tiden givet udtryk for, at han ikke tænker længere end på søndag. Der er ingen pladser til fremtidens talenter, det handler om sejren og intet andet. Dertil er jeg absolut enig i hans valg af spillere, og jeg mener reelt kun, at Rafa Cabrera Bello kan tillade sig at være en anelse skuffet.

Således ser det europæiske hold ud:

Thomas Bjørn (Kaptajn)

Rory McIlroy

Justin Rose

Tommy Fleetwood

​​​​​​ Francesco Molinari

Jon Rahm

Alex Noren

​​ Tyrrell Hatton

Thorbjørn Olesen

Paul Casey (Captain's pick)

Ian Poulter (Captain's pick)

Sergio Garcia (Captain's pick)

Henrik Stenson (Captain's Pick)

Vicekaptajner: Luke Donald, Padraig Harrington, Robert Karlsson, Graeme McDowell og Lee Westwood.

Herunder gennemgang af spillerne på det europæiske hold med min vurdering (1-5 stjerner) i de tre kategorier "Form", "Erfaring" og "Le Golf National". Form-kategorien giver sig selv, "Erfaring" dækker over både antallet af matcher og Ryder Cup-deltagelser og -succes, og "Le Golf National" er min samlede vurdering af spillerens match til banen, kombineret med erfaring og resultater på banen.

 Rory McIlroy (OWGR: 6)

Form: 4
Erfaring: 5
Le Golf National: 4

Rory McIlroy har haft endnu en sæson, hvor han ikke helt har fundet sit top-niveau. Bevares, han vandt da Arnold Palmer Invitational i marts, og da han i kun én af de sidste otte starter på PGA Touren er sluttet uden for top 12, er han tæt på den 5. form-stjerne. Men han er jo Rory McIlroy, så vi vil se mere fra ham. Og så forlod hans ellers så stærke driver ham i søndags, hvor han spredte den over hele anlægget, og den skal han helst finde igen, hvis han skal lave point på de snævre fairways i denne uge.

Hans Ryder Cup-historik indeholder 19 matcher fordelt over fire Ryder Cups, og med en positiv record i alle tre matchformer er han et af Europas absolut stærkeste kort. Han har også en virkelig stærk hulspilsrekord uden for Ryder Cup, har to top 5-placeringer fra Le Golf National, og han kommer givetvis til at spille alle fem mulige matcher for det europæiske hold. Og så er vi nogen, der håber lidt på, at han får sin hævn over Patrick Reed, der gjorde det onde ved nordireren for to år siden i en ellers helt fantastisk match.

 Justin Rose (2)

Form: 5
Erfaring: 5
Le Golf National: 4

Sammen med McIlroy må Rose være det stærkeste europæiske kort. Andet ville være mærkeligt for verdens nr. 2, som på trods af kun en enkelt sejr i år (to i sæsonen) kortvarigt ramte 1. pladsen på verdensranglisten i kraft af et vanvittigt højt og stabilt niveau det meste af sæsonen. Top 4 i hans sidste tre starter, top 20 i alle majors i år, og nykåret FedEx Cup Champion.

Han har en Ryder Cup record, der er stort set identisk med McIlroys, hvor hans makkerskab med Henrik Stenson har givet ham et par ekstra point, og det ville undre mig, hvis ikke det makkerskab blev gentaget i år. Le Golf National ligger også fint til en allround stærk Rose, men det er ved at være seks år siden hans sidste start i Frankrig, og på trods af to top 10-placeringer kan han ikke få 5 stjerner.

 Tommy Fleetwood (12)

Form: 4
Erfaring: 1
Le Golf National: 3

Der er et par virkelig stærke rookies på det europæiske hold, heriblandt Tommy Fleetwood, som efterhånden har manifesteret sig i verdenstoppen. Hans form sommeren over var nok top 5 i verden, og selvom han har sluppet gaspedalen en smule, bliver han ved med at producerer top-resultater på begge sider af atlanten. 

Hvad angår Le Golf National, synes jeg, det er virkelig svært at vurdere ham. Han vandt Open de France i 2017, men i alle fem andre starter har han misset cuttet, og har kun én runde under par. Hans lange spil holder verdensklasseniveau, og hans scrambling er forbedret kraftigt, hvilket passer perfekt til den svære bane, men fem missede cuts i seks starter kan jeg ikke se bort fra. 

 Francesco Molinari (5)

Form: 4
Erfaring: 3
Le Golf National: 5

Årets vinder af The Open har haft en kæmpe-sæson, som udover majorsejren indeholder to andre sejre og to 2. pladser. Sommer 2018 tilhørte Francesco Molinari, som ellers ikke er kendt for sit topniveau, men for sit utroligt høje bundniveau og stabile spil tee til green. Men hans putting, scrambling og frem for alt mentalitet er forbedret efter en snak med en mentaltræner, og han synes at have ramt et nyt niveau. 

Mange husker sikkert hans battle med Tiger Woods fra 2012, hvor han med en delt match var med til at fuldbyrde miraklet, men faktisk har Molinari ikke vundet en eneste af hans seks Ryder Cup-matcher, de to gange han har deltaget, så det er 3 små stjerner. Til gengæld er han Le Golf National-specialist, og i 13 starter har han hele tre 2. pladser og er ni gange sluttet i top 26. Hans accuracy og stærke jernspil passer perfekt til banen i Frankrig, og han bør være selvskrevet til begge foursomes. 

 Jon Rahm (8)

Form: 3
Erfaring: 1
Le Golf National: 4

Tre form-stjerner er måske lidt fedtet, for spanske Rahm spillede faktisk rigtig stærkt de første tre runder af Tour Championship, men de dækker over, at han er lidt en "enten-eller"-spiller. Og sådan har sæsonen set ud for ham. Når han spiller godt, er han absolut verdensklasse, men han har også nogle vilde udfald. Således har hans sæson budt på både sejre og mange top 5-placeringer, men også en del skuffelser. 

Havde jeg tilladt mig selv at give en rookie mere end én stjerne, ville Rahm helt sikkert også få mindst én mere, for hans mentalitet udstråler alt andet end rookie. Han er født til den her slags matcher - matchplay i det hele taget - og han har potentiale til at blive vores nye talisman, som Garcia og Poulter har været det indtil nu. Hans to starter på banen i Frankrig har givet to top 10-placeringer, og hans korte spil er en vigtig faktor. Hans til tider vilde driver trækker ned, men i matchplay vil det have mindre betydning. 

 Alex Noren (18)

Form: 2
Erfaring: 1
Le Golf National: 5

Alex Norens sidste to år har været fantastiske med den ene sejr efter den anden. I år har han indtaget USA, og selvom det ikke er blevet til sejre, har han slået sin navn fast som top 20-spiller i verden. Formmæssigt har han dog i bedste fald været lidt anonym de sidste par måneder, og selvom han ikke på nogen måde er faldet helt sammen, ligner han én af de spillere på det europæiske hold, der er lidt usikkerhed omkring. 

Han er naturligvis uden Ryder Cup-erfaring, men han havde heller ikke den store succes tidligere på året i Eurasia Cup'en. Til gengæld har han vist sit værd i matchplay med 3. pladsen i WGC Matchplay og som forsvarende mester i Frankrig, og med et stort og succesfuldt kendskab til Le Golf National kan han stadig blive værdifuld for det europæiske hold. 

 Tyrrell Hatton(26)

Form: 3
Erfaring: 1
Le Golf National: 3

En interessant spiller, Tyrrell Hatton, i den her sammenhæng, og det kan gå begge veje for mig at se. Han kvalificerede sig meget tidligt, men spiller ret solidt i øjeblikket med en lang række top 30-placeringer, dog uden at han har truet top 5, og for en spiller, der har tendens til helt at slå op i banen ved modgang, er det fortrøstningsfuldt. Modsat har han en kontroversiel personlighed, som kan give udfordringer i et team room fyldt med verdensstjerner, og jeg glæder mig specielt til at se, om Bjørn tør sætte ham sammen med Paul Casey i en slags "lad os sætte vores to mærkeligste mennesker sammen og se, hvad der sker"-strategi. 

Jeg hælder mest til, at det ender overvejende positivt for Hatton, da han er god på svære baner, og han har også et spil, der bør passe fornuftigt til Le Golf National, på trods af at han endnu ikke er sluttet i top 10 i fem forsøg på banen. Hatton bliver et interessant krydderi til en i forvejen meget smagfuld Ryder Cup-gryde. 

 Thorbjørn Olesen (45)

Form: 4
Erfaring: 1
Le Golf National: 3

Det er vildt nok, hvad der er sket med Thorbjørn Olesen. For godt 12 år siden missede jeg en 3-meter for birdie på 15. hul på Mølleåens Golfklub. Det var for at holde mig inde i 1. single-kampen i 2. division mod en 16-årig Jacob Thorbjørn Olesen. Hulkanten ville ikke, som jeg ville, og jeg tabte 4/3 til det, der nu er en 5-dobbelt tour-vinder og Ryder Cup-spiller. Det kunne jo have været mig, der stod i Frankrig nu!!! Spøg til side... Det er overordnet set kun gået én vej siden for Værløse-spilleren siden dengang, og det er en fornøjelse at følge ham udfolde sit enorme talent, som med stor sandsynlighed kommer til at give ham flere chancer i Ryder Cups og alle de andre store turneringer. Spil godt, Thorbjørn!

Jeg har nok været lidt danskervenlig med 4 form-stjerner mod vores allesammens "Thunderbear". 20. pladser i Made in Denmark og Portugal Masters er altså under middel i det her selskab. Men han skal alligevel have de 4 for sin helt fantastiske sommer, hvor han frem for alt har været stabilt præsterende. Sejr i Italian Open, en 61'er i Tyskland og 3. pladsen i WGC Bridgestone er højdepunkterne, der gav ham den sidste og yderste plads på holdet. Men i mine øjne er han også sammen med Noren en af de svageste kort på holdet, og han skal nok ikke forvente fem matcher. 

Men det tror jeg egentlig også, jeg fik skrevet om Pieters i 2016, og jeg håber virkelig, at jeg tager fejl, og vi får Thorbjørns fulde potentiale at se, for potentialet i den her slags matcher, tror jeg, er stort. Han er en vinder og stærk, når det spidser til, og det får han brug for mod den amerikanske overmagt. Le Golf National har været enten-eller for danskeren, der har to top 3-pladseringer og fire MC'er i seks starter. Hvis han styr på sin driver, bliver han meget brugbar specielt i fourballs med hans stærke putter, og han er i øvrigt rygtet som ny makker til selveste Rory McIlroy.

 Paul Casey (21)

Form: 3
Erfaring: 4
Le Golf National: 3

Det er 10 år siden, Casey sidst var med, på trods af at han kunne have kvalificeret sig til en del flere, hvis han havde villet. Han er nu taget til nåde af Bjørn og Europatouren, og det på et tidspunkt, hvor han synes at have fået nyt liv i karrieren. En tidlig sejr og en 2. plads på PGA Touren samt en god indsats i Eurasia Cup var nok for Bjørn til at give ham et pick, på trods af at formen er sløvet lidt mod slutningen. Han spillede dog godt til Tour Championship, og han synes klar.

Kun to nederlag i ni matcher over tre udgaver af Ryder Cup er stærkt og en god ballast for ham selv og hvilken som helst makker. Selvom han skulle være blødet lidt op, efter han er rundet de 40, er han vist stadig lidt af en sær snegl, og han har ry for at være en kæmpe egoist, hvilket godt kan give lidt udfordringer for Bjørn, når han skal sætte parrene sammen. Han har kun spillet to gange tidligere på Le Golf National (2012: MC og 2004: 10'er), men hans solide ballstriking og generelle match til banen giver ham alligevel et lille 3-tal i min bog. 

 Ian Poulter (34)

Form: 3
Erfaring: 5
Le Golf National: 5

Mr. Ryder Cup, Ian Poulter lever og ånder for den her match. Han har kæmpet hele året for at få en plads, og på trods af at en sejr i Houston Open ikke var nok til at give ham en automatisk plads, var det en no brainer for Thomas Bjørn at give ham et pick til at spille sin sjette Ryder Cup. Formkurven er dykket lidt den sidste måned, men det er lige meget. Det her er Ian Poulter til Ryder Cup, form eksisterer ikke, han skal nok være klar!

Han har skrabet 13 point sammen ud af 18 mulige, vundet fire af fem foursomes og er ubesejret med fire sejre i fem singler. Han er en fantastisk matchplayer, der kun bliver bedre af at være bagud, og hans evne til at trække både hans makker og resten af holdet med sig i modgang er enestående. Læg dertil en record fra Le Golf National, hvor han i 13 starter aldrig har misset cuttet, og hvor han i kun én af de sidste 10 starter er sluttet uden for top 30. Hans ballstriking og præcision er skræddersyet til banen, og han bliver uvurderlig for Europa.

 Henrik Stenson (24)

Form: 2
Erfaring: 4
Le Golf National: 4

Stenson havde et virkelig stærkt forår med top 6-placeringer i både Masters og US Open. I anden halvdel af året har skader været nøgleordet. Senest har en albueskade har holdt ham fra de store udfoldelser, og vi må have tiltro til Thomas Bjørn's evne til at vurdere, hvor han er spillemæssigt.  Men som flere af de andre europæere, der ikke har spillet i ugen op til Ryder Cup, har han i det mindste mulighed for at forberede sig helt optimalt. Tæt på kun én formstjerne.

Svenskeren har erfaring fra fire tidligere Ryder Cups, og holede bl.a. det vindende put tilbage i 2006, men i betragtning af, at han har deltaget på tre vindende hold, er hans 7-7-2 record ikke voldsomt imponerende. Hans makkerskab med Rose ligner dog et sikkert bud til på fredag, og det er ikke en foursome, man umiddelbart har lyst til at møde. Hans spil bør i samme stil som Poulter, Molinari og Garcia ligge perfekt til Le Golf National med hans ultrastabile 3-wood, men han har ikke spillet her siden 7. pladsen i 2012, og han kan ikke få den sidste stjerne på det.

 Sergio Garcia (28)

Form: 2
Erfaring: 5
Le Golf National: 4

Selvom han er meget af samme støbning som Ian Poulter, hvad angår Ryder Cup, var Sergio nok den, der (i offentlighedens øjne) var tættest på ikke at komme med. Jeg tror dog ikke, Bjørn var det mindste i tvivl, på trods af at Sergio's sommer i bedste fald har været middelmådig. Form har mindre vægt når det kommer til den her særlige type spiller. Personligt synes jeg, han har mistet lidt af sin ild efter sin Masters-sejr, og jeg er bekymret for, at han ikke får helt samme indflydelse som tidligere. 

Sammen med Poulter er Sergio Garcia personificeringen af Europas dominans over USA i Ryder Cup i dette årtusind. Han har tjent Europa 22,5 point, og med en god høst i år kan han blive Europas alltime greatest. Foursome er hans styrke med en 9-3-3 record, og med en oplagt makker i landsmanden Rahm er det sandsynligt, at han spiller begge foursomes som minimum. Hvad angår Le Golf National har Sergio af uvisse årsager undgået at spille den indtil i år. Det er en bane, der ligger perfekt til hans præcision fra tee og stærke scrambling, og 8. pladsen fra tidligere på året kom ikke som nogen overraskelse. Eneste årsag til, at han ikke får den 5. stjerne, er, at han kun har spillet den én gang.

Team Europe - konklusion

Form: 3,25
Erfaring: 3,00
Le Golf National: 3,92

Samlet set er det et ganske stærkt europæisk hold, som Thomas Bjørn sender på banen fra på fredag. Det er modsat de sidste par udgaver et hold, hvor spørgsmålstegnene i højere grad er at finde hos de rutinerede spillere som Stenson og Garcia, og hvor en stor del af holdets styrke faktisk ligger placeret i voldsomt stærke rookies som Fleetwood og Rahm.  Ligesom i 2016 er bredden på holdet dog ikke helt på amerikanernes niveau, og jeg tror, at Bjørn kommer til at prioritere de bedste og mest erfarne i sine sammensætninger, hvilket kan gå ud over Olesen, Noren og Hatton. Jeg er ikke sikker på, at vi får mentaliteten "alle skal i kamp på førstedagen" at se, som tidligere kaptajner har yndet at bruge, med mindre Europa kommer bagud 0-4 efter første session, og der er brug for at ryste posen.

Otte europæere var i kamp i ugen op til Ryder Cup. De seks, der spillede Tour Championship, gjorde det faktisk rigtig stærkt, selvom søndagen blev lidt skuffende spillemæssigt for specielt Rory og Rose, som var førsteudfordrerne til en velspillende Tiger Woods. Rose endte med at bevare fokus på sidste hul, lave den nødvendige birdie og vinde FedEx Cup'en, og det er en god skalp at tage med tilbage til det europæiske team-room. Olesen og Garcia spillede Portugal Masters, og som 20'er og 7'er gjorde de det fint i et dog svagt felt.

Le Golf National bør alt andet lige give en europæisk fordel. Spiller for spiller har europæerne naturligvis langt større erfaring med at spille banen. Alle har spillet her før og har tilsammen langt over 200 turneringsrunder fra banen mod amerikanernes otte, der er fordelt på tre spillere. Der er også decideret banespecialister imellem i form af Poulter, Molinari og Noren, og holdet er i det hele taget også (i noget højere grad end amerikanernes) sammensat af spillere, hvor strategi og ballstriking er de primære styrker (Molinari, Poulter, Stenson m.fl.).

Der synes generelt at være virkelig god stemning på holdet, hvilket også i de sidste par årtier har været kendetegnende for den europæiske succes. Af samme grund er det foursomes, der er den stærkeste disciplin og muligvis nøglen til at få skovlen under de stærke amerikanere. 

Team USA Ryder Cup optakt

På den anden side af ”dammen” hedder kaptajnen Jim Furyk. Selvom han er kendt for at have det måske mest alternative sving i golf overhovedet, er han en af de højest dekorerede spillere med amerikansk pas. 17 sejre på PGA Touren, heriblandt en sejr i US Open 2003, vinder af FedEx Cup’en i 2010, og så var han den første (og hidtil eneste) spiller til at skyde en runde i 58 slag på PGA Touren i 2016. Derudover har han spillet med i hele ni Ryder Cups – kun Phil Mickelson overgår ham – og han har spillet over 30 matcher i den prestigefyldte turnering. Sidste år modtog Furyk The Payne Stewart Award, der kun gives til de allerstørste ambassadører for spillet, og der kan absolut ikke sættes spørgsmålstegn ved Furyk som den amerikanske Ryder Cup-kaptajn.

Udtagelsen af det amerikanske hold har umiddelbart også været ganske ligetil. Et voldsomt stærkt hold, hvor en del spillere relativt tidligt sikrede sig pladser, og hvor tre af de fire Captain’s picks gav sig selv til sidst. Der herskede mod slutningen kun en mindre debat om, hvorvidt Xander Schauffele skulle have den sidste plads, men det blev som forventet Tony Finau, der fuldendte holdet, som skal forsøge at forsvare sejren for to år siden.

Således ser det amerikanske hold ud:

Jim Furyk (Kaptajn)

Dustin Johnson

Rickie Fowler

Patrick Reed

​​​​​ Brooks Koepka

Justin Thomas

Jordan Spieth

Bubba Watson

Webb Simpson

Bryson Dechambeau (Captain's pick)

Tiger Woods (Captain's pick)

Phil Mickelson (Captain's pick)

Tony Finau (Captain's pick)

Vicekaptajner: David Duval, Zach Johnson, Matt Kuchar, Davis Love III og Steve Stricker.

Herunder også gennemgang af spillerne på det amerikanske hold med min vurdering (1-5 stjerner) i de tre førnævnte kategorier "Form", "Erfaring" og "Le Golf National".

 Dustin Johnson (1)

Form: 4
Erfaring: 4
Le Golf National: 2

Der er fire meget store form-stjerner til Dustin Johnson af samme grund som hos McIlroy: Vi ved, at han kan endnu mere. Hans stærke slutspurt og 3. plads til Tour Championship var netop nok til at overtage 1. pladsen på verdensranglisten efter Justin Roses to uger på toppen. Og Johnson har haft endnu en virkelig stærk sæson med blandt andet tre sejre og fem andre top 3-placeringer.

På trods af nederlag i to af hans tre tidliger Ryder Cups, har han en positiv record på 6-5-0, og han har vundet alle sine singler. Med en sejr i WGC Matchplay i 2017 har han yderligere sat streg under, hvor eminent en matchplayer han er, og han er uden tvivl en af spydspidserne på et voldsomt stærkt amerikansk hold. Han får en ekstra bane-stjerne til trods for, at han ikke har spillet her før. DJ er meget mere end en bomber, og hans ballstriking er eminent. Kan han dosere sin power de rigtige steder, ser han virkelig stærk ud i Frankrig. 

 Rickie Fowler (9)

Form: 4
Erfaring: 3
Le Golf National: 2

Endnu et år gik uden at Rickie Fowler fik sit endelige gennembrud, og 2. pladsen i Masters gjorde nok særligt ondt på ham. Ikke desto mindre kører han ufortrødent på, og han har op til Ryder Cup sluttet i top 28 i de seneste ni starter. Dog uden rigtigt at true for sejren, hvilket koster ham den sidste stjerne. Han sluttede dog flot af i Tour Championship med en 65'er, og han må komme ind til Ryder Cup med en god fornemmelse.

11 matcher, men kun to sejre er det blevet til for Fowler, som dog vandt over Justin Rose i 2016. På trods af at han endnu ikke har vundet en fourball-match, synes det at være hans bedste disciplin, og specielt hans putter kan blive farlig, hvis han føler sig hjemme på greens. Heller ikke han har spillet i Frankrig, men er såkaldt "well rounded", og hans stærke scrambling er en vigtig faktor, der giver ham stjerne nummer to. 

 Patrick Reed (15)

Form: 3
Erfaring: 5
Le Golf National: 2

Den forsvarende Masters-Champion var skidt kørende til Tour Championship, og han har kæmpet lidt med at holde niveauet fra foråret, som til gengæld var helt fænomenalt. Men som med Poulter bør det vægtes mindre, når det kommer til Reed og Ryder Cup. Han lever stort set ligeså meget for det her, og han bliver kun bedre af den tension, der opstår i matchplay.

"Captain America", som han bliver kaldt i Ryder Cup-sammenhæng, har nærmest smadret al modstand i begge sine Ryder Cups. Kun ét nederlag, og syv af ni mulige point giver ham maksimum-stjerner på trods af, at det reelt er mere flair og resultater, end egentlig erfaring jeg bedømmer ham på. Reed er amerikanernes talisman, og han trives med det. Han bliver med stor sandsynlighed igen sat sammen med Jordan Spieth, hvilket både i Ryder Cup og Presidents Cup har virket stort set uovervindeligt.

 Brooks Koepka (3)

Form: 5
Erfaring: 3
Le Golf National: 1

En elendig 2. runde i 78 slag til Tour Championship skjuler lidt at Brooks Koepka i bund og grund bare spiller bundsolidt i øjeblikket. Det er kun godt en måned siden, at han vandt sin tredje major-sejr, selvom han ikke har truet for sejre i slutspillet på PGA Touren, er han blandt de absolut stærkeste spillere på planeten i disse tider. Han er virkelig stærk, når det spidser til, og han i stand til at lukke en match, når han får chancen. 

Koepka fik sin debut i 2016, og han har således ikke været med til de forgående mange nederlag. Han vandt tre af sine fire matcher sidst, og han er i mine øjne blandt amerikanernes stærkeste kort. Ikke mindst på grund af hans mentalitet og skarphed under pres og hans selvtillid, der er enorm, uanset hvordan det går. Som en af de få har Koepka spillet banen i Frankrig, men det med et misset cut som resultat, og banen ligner et skidt match til den langtslående amerikaner. Alligevel ser jeg Brooks Koepka som et af amerikanernes absolut stærkeste kort. 

 Justin Thomas (4)

Form: 5
Erfaring: 1
Le Golf National: 3

Jeg vaklede mellem 4 og 5 formstjerner, og valgte 5 mere ud fra en forventning om hans niveau, når vi når fredag. Thomas vandt WGC Bridgestone i august og producerede en stærk afslutning på sæsonen med fire solide runder til Tour Championship uden, at han dog blev rigtig farlig. Han har absolut ingen svagheder i sit spil, og hans topniveau ligger hele tiden lige under overfladen. Han slår langt, laver masser af birdies, og hans putter er verdensklasse.

Og så er han rookie! Ja, du hørte rigtigt, Justin Thomas har ikke været med før, til trods for at han allerede har vundet 10 gange og ligget nr. 1 på verdensranglisten. Ligesom Rahm for Team EU er det svært at se Thomas som rookie, og hans plads på holdet og i hierakiet må også være som en etableret spillers. Og så var han bemærkelsesværdigt den eneste fra det amerikanske hold, der tog turen til Frankrig og spillede med i Open de France på Le Golf National tidligere på året. På trods af at det var en periode, hvor han ikke var helt på toppen, sluttede han 8'er, og jeg forventer, at han spiller alle fem matcher og tager sin del point.

 Jordan Spieth (10)

Form: 3
Erfaring: 4
Le Golf National: 2

Som den eneste amerikanske Ryder Cup-spiller lykkedes det ikke for Jordan Spieth at kvalificere sig til Tour Championship da han tog den ærgerlige 31. plads efter BMW Championship. Det er trods alt ikke tilfældigt, for lige siden hans nærmest obligatoriske top 5-placering til Masters, har han kun én top 10-placering, og han har slet ikke ramt det niveau, vi alle ved, han besidder. Han får lov at beholde et form-3-tal på grund af hans høje bundniveau, der har ladet ham klare de sidste syv cuts i træk, heriblandt fire top 25-placeringer, men det er absolut et lille 3-tal i det her selskab.

Spieth er én af de nye, unge kometer, der ikke har så mange Ryder Cup-ar på sjælen som flere af de lidt mere rutinerede. Og hans record er positiv, på trods af at han har tabt begge sine singler. Makkerskabet med Reed er nærliggende, men også Fowler eller hans meget gode ven Justin Thomas er potentielle makkere til en spiller, der er kendt for at være i stand til at finde skjulte ressourcer frem, når der er allermest brug for dem. Hans putter er hans primære våben, og selvom den har holdt vekslende temperatur i denne sæson, plejer han at holde den varm til situationer som denne. Spieth vil altid være farlig i matchplay, og han er også et stærkt amerikansk kort.

 Bubba Watson (14)

Form: 2
Erfaring: 3
Le Golf National: 1

Måske en lidt hård karakterdom over Bubba Watson, som i det store hele er den næstmest interessante spiller at følge på en golfbane. Han er ekstremt karismatisk, slår nogle vanvittige slag med enorme kurver og gør stort set alt på sin helt egen måde. Formen er dog ikke god, på trods af at han faktisk har tre sejre i løbet af året. To rimelige top 20-placeringer på det sidste skkuler lidt en ganske sløj form, siden han vandt i Juni. Han var elendig i Tour Championship, hvor kun Phil Mickelson var ringere, og han må på trods at sin spirit og kærlighed til Ryder Cup nok kaldes et af amerikanernes svageste kort. 

Han har også den nok ringeste record (3-8-0), og han har kun lavet point i fourball. Læg dertil at han missede cuttet med et brag her i Frankrig, den ene gang han har stillet op, og han får det svært på en bane, der slet ikke passer til hans flamboyante spillestil. Jeg tror, han skal være glad, hvis Furyk giver ham tre kampe, men i det mindste er han spændende at følge. 

 Webb Simpson (16)

Form: 5
Erfaring: 3
Le Golf National: 2

Bubba Watson's gode ven og mulige fourball-makker, Webb Simpson, kommer anderledes skarpt ind til denne Ryder Cup med ytr top 6-placeringer i de sidste fem og et generelt højt niveau gennem hele sensommeren. Hans sejr tidligere på året i Players Championship har givet nyt liv til hans karriere, og han er pludselig en top 20-spiller i verden, der også stikker hovedet frem i de største turneringer. 

En 2-3-1 record fra hans to tidligere Ryder Cups kan godt blive forbedret i år, hvor jeg ser ham få en lidt større rolle end tidligere. Årsagen ligger i, at han, modsat det meste af det amerikanske hold, i langt højere grad er præcis og strategisk stærk, og til en bane som Le Golf National er det nøgleordene. Han har dog ikke spillet banen i Frankrig før, og han kan af den årsag alene ikke få mere end to stjerner. Alligevel en mulig positiv overraskelse i min bog.

 Bryson Dechambeau (7)

Form: 5
Erfaring: 1
Le Golf National: 2

"The Scientist", Bryson Dechambeau har virkelig skruet op for charmen den sidste måned med to stærke turneringssejre, og han må være blandt de mest formstærke spillere op til Ryder Cup. Sæsonen har i det hele taget markeret en stort gennembrud for amerikaneren, og der ligger mange majors og Ryder Cups i fremtiden med hans navn blandt de øverste på leaderboardet. Dog var han en voldsomt skuffet mand til Tour Championship. Han førte FedEx Cup'en inden, og skulle "bare" fortsætte sit gode spil, men to elendige runder satte ham så langt tilbage, at hans to kanonrunder i weekenden ikke rakte til at give ham den samlede sejr. Der var mange billeder af ham i søndags med hængende hoved, til trods for at han spillede virkelig godt i weekenden. 

Det er et kvalitetsstempel af rang, når man har rookies på sit Ryder Cup hold, der ligger i top 10 i verden, og Dechambeau holder høj kvalitet. Han amatørkarriere vidner også om matchplay-styrker, og så ligner han med sin strategiske approach til spillet et ganske fornuftigt match til Le Golf National. Jeg ser frem til at følge den unge amerikaner, ikke mindst fordi han er rygtet som sandsynlig makker til Tiger Woods.  

 Tiger Woods (13)

Form: 5
Erfaring: 5
Le Golf National: 3

Apropos formstærke spillere, så må Tiger toppe dem alle i disse uger efter hans fænomenale spil til Tour Championship. Han er tilbage i verdenstoppen efter en fantastisk sæson, hvor han startede uden for top 1000, har en fysik, der igen synes stærk og sund, og så har hans attitude tydeligt ændret sig efter hans tilbagevenden. Tiger er meget mere åben, snakkende, smilende og glad, og det kan gøre hele forskellen i en team-event som denne. 

Hans record er dog ganske elendig for en spiller, der har tilbragt så meget tid som verdens nummer 1: 13-17-3, og han har i lang tid været indbegrebet af det mismod, som det amerikanske hold har haft i dette årtusind. Jeg tror, der er en rigtig god chance for en positiv record i denne udgave. Naturligvis spiller han godt i øjeblikket, men med hans nyfundne præcision fra tee og skarphed omkring greens ligner han også en spiller, der kan gøre det rigtig godt på Le Golf National, og jeg har faktisk givet ham 3 små stjerner til trods for, at han debuterer på banen. 

 Phil Mickelson (25)

Form: 2
Erfaring: 5
Le Golf National: 1

Jeg var tæt på kun at give Phil Mickelson en enkelt form-stjerne, efter at han sluttede sidst af alle til Tour Championship i +13, hvilket må være lidt bekymrende for amerikanerne. Men han har trods alt spillet flere gode runder i ugerne op til og holdt et fornuftig bundniveau med en lang række klarede cuts. Han må dog alligevel siges at være en af de mere formsvage af de 24 spillere. Hans sæson har ellers markeret endnu en opblomstring af den nu 48-årige Mickelson, men hans enlige sejr kom ligesom hans gode spil i foråret, og selvom han ikke har været faldet helt igennem, har der har været længere mellem snapsene sommeren over. 

Mickelsons Ryder Cup erfaring er til gengæld massiv med hele 45 matcher. Han har tabt flere, end han har vundet, men hans erfaring er uvurderlig, og hans vilje til endelig at vinde en Ryder Cup i Europa må være enorm. Han ligner til gengæld et rigtig sløjt match til Le Golf National, og jeg tror, han får det svært i Frankrig. 

 Tony Finau (17)

Form: 5
Erfaring: 1
Le Golf National: 1

Watch out for this guy! Rosinen i pølseenden på det amerikanske hold er den meget populære Tony Finau, som har haft en virkelig stærk sæson, selvom han er uden en sejr. Hele 11 top 10-placeringer (heraf yte i majors) er det blevet til for den langtslående amerikaner, og han synes at være stærk i alle aspekter af spillet. Måske kan man argumentere for, at hans scrambling mangler lidt finesse, men han er altså voldsomt god til at lave birdies fra stort set hvor som helst på banen.

Jeg ser Finau som en spiller, der kan gøre det overraskende godt her i Frankrig. Han er perfekt til fourball, og jeg har svært ved at se ham blive siet fra i den disciplin. Spørgsmålet er, om han også får en plads i foursomes. Som de flest longhitters er hans accuracy også derefter, og det er svært at argumentere for, at han passer godt til Le Golf National. Alligevel tror jeg, at han strategisk har lidt flere strenge at spille på end mange af de andre bulderbasser på det amerikanske hold. Et godt bud på et longshot som bedste amerikanske pointscorer i min bog. 

Team USA - Konklusion

Form: 4,00
Erfaring: 3,16
Le Golf National: 1,83

Spiller-for-spiller, navn-for-navn, er amerikanernes hold frygtindgydende, og det er over en bred kam spillere i rigtig god form. Derudover fjerner den udskiftning, der er i gang i disse år, hvor spillere som Reed, Fowler, Spieth m.fl. presser sig ind og overtager vigtige positioner på holdet, lidt det indtryk, man tidligere har haft om det amerikanske hold som en flok egoister uden skyggen af team-spirit og samarbejde. Mange af de her spillere er gode venner, og fornemmelsen er, at det amerikanske hold i højere grad er et rigtigt hold nu. Og så er der Tiger... Den "gamle" Tiger var meget mere lukket, egoistisk og frem for alt ærefrygtindgydende. Hans makkere blev ikke bedre af at spille sammen med ham, tværtimod. Jeg oplever nu, at den tydelige ændring i hans attitude og det faktum, at han ikke er så altdominerende mere, i langt højere grad har en positiv afsmitning på holdet, og jeg glæder mig til at følge dynamikken med de makkere, han bliver sendt ud med. 

Stemningen til Tour Championship i søndags var også nærmest euforisk. Først og fremmest på grund af Tiger, men hele vejen ned igennem feltet var det de amerikanske Ryder Cup-spillere, der præsterede, og europæerne der faldt tilbage. De 11 amerikanere var samlet set -4 for runden til trods for, at Mickelson og Bubba til sammen var +7. De seks europæere var +5 samlet, hvor specielt Rose og McIlroy - Europas to vigtigste spillere - skuffede fælt. Stemningen omkring 18 green var ikke til at tage fejl af, og publikum tog forskud på Ryder Cup-ugen med at chante: "USA, USA, USA". Amerikanerne kommer opløftede ind til denne uge.

Det store issue omkring det amerikanske hold er for mig at se banen. Le Golf National er en plotters course, hvor præcision og scrambling er langt vigtigere end at bombe bolden 350 yards fra tee. De fleste eksperter er enig om, at der er mindst 6-7 huller, hvor det at slå en driver slet ikke er en mulighed, og når det amerikanske hold så langt overvejende består af netop aggressive bombere, så bliver det interessant at se. hvordan de strategisk vil gribe det an. Hvor stor en vægt dette punkt bør have i forhold til en reel chancevurdering af de to hold afhænger helt og holdent af, hvordan banen bliver sat op. Får Bjørn lov til at bestemme, vil han bede om høj, strid rough, langsomme greens og tee-steder, der minimerer muligheden for at slå langt.

I nyere tid har amerikanerne primært haft problemer med foursomes. Når man gennemgår listen af spillere på det amerikanske hold, tænker man også overvejende: "Han er ideel til en fourball". Fraværet af spillere som Matt Kuchar, Zach Johnson og kaptajn Jim Furyk selv kan potentielt blive en akilleshæl, fordi det efter min mening nærmest kun er Webb Simpson og til dels Tiger Woods med sin nyfundne præcision fra tee, der kan kategoriseres som den stabile type, der rammer mange fairways.  Jeg er nærmest helt blank, når det kommer til at forudsige amerikanernes pairings til foursomes. Det kan blive nøglen til denne Ryder Cup. 

Le Golf National

Den efterhånden ganske velkendte Albatross Course på Le Golf National-anlægget har siden sin tilbliven i 1990 været vært for traditionsturneringen Open de France. Det er et fantastisk anlæg i såkaldt "Stadium style", som er født til at lægge græs til store begivenheder.  Der er masser af publikumsvenlige bakker, hvor man har overblik over flere huller, og der er generelt plads til rigtig mange mennesker, udover de enorme grandstands der er sat op til denne særlige lejlighed.

Med sine 7247 yards, par 71, er det ikke en voldsomt lang bane, men designet gør, at den spiller længere, fordi det på mange af huller ikke er muligt at slå driver, hvis man ikke vil enten i vandet eller ud i den stride rough, der omkranser fairways. Og netop vandhasarderne er et af de særlige kendetegn ved denne bane, hvor specielt tre af de fire afslutningshuller er meget dramatisk bygget op omkring vandhasarder. Og specielt på de sidste ni huller er der meget vand meget i spil, vand der i øvrigt også er kendt for at huse nogle af de største karpefisk i verden. 

De mange top-turneringer, der har været spillet på banen, giver fin mulighed for at vurdere, hvilke egenskaber en verdensklasse-golfer skal besidde for at klare sig godt på denne bane. Det er og bliver en bane, hvor præcision har større vigtighed end power. Fairways er relativt smalle, og roughen er helt generelt ganske strid, samtidig med at en del approach-slag er ind over vandhadarder. Man bliver således straffet for et skævt drive, og man har større fordel af at slå mod green fra et fairway-leje end normalt. 

Dertil er greenområderne meget kuperede, og missede greens kræver dygtig og kreativ scrambling for at minimere antallet af scores over par. Således vægtes Driving Accuracy, Greens in Regulation og Scrambling som nøglestats for at præstere her på banen, og de dygtigste ballstrikers og mest præcise og strategisk stærke spillere har en udtalt fordel på Le Golf National.

Tilbage er kun at afvente setup'et på fredag. I hvor høj grad ovenstående egenskaber skal vægtes afhænger meget af, hvordan banen bliver sat op. Nogen hælder til, at kaptajn Bjørn får lov til at bestemme, at roughen skal være ekstra høj, greens ekstra langsommer osv., for at maksimere hans holds chancer. Andre hælder til, at det handler om, at matchen skal blive så underholdende som muligt for publikum og TV-seere, hvilket betyder birdies og lettere forhold. Vi får se...

Links

Turneringens hjemmeside
Vejrudsigt
Le Golf National
TV-program
Er det snart fredag?